Workshops om ”Kropsbevidsthed og elegance i tango” med Aldo Tranum Velásquez

Vi er stolte over at kunne tilbyde jer denne dag med tre unikke workshops for alle tangodansere på alle niveauer - fra begynder til meget øvet. Du kan tilmelde dig med eller uden partner. Undervisningen foregår på dansk.
Aldo vil føre os igennem en hel række øvelser og rutiner, der dækker de allerfleste bevægelser, man støder på, når man danser tango. Øvelserne har til formål at styrke og skabe bevidsthed om de bevægelser, man bruger allermest.
Med fokus på at forenkle og tydeliggøre koncepterne bag bevægelserne, kan man få en fornemmelse af frihed og effektivitet i kraft af at repetere og inkorporere disse i ens reflekser. Du får værktøj, der er med til at styrke tangoens praktiske og ekspressive bevægelses-sprog.
Der vil være mulighed for personlig og differentieret vejledning undervejs og, der er tid til at spørge ind til detaljer og sammen reflektere over temaerne.
PROGRAM:
Vi starter med 1½ times undervisning fra kl. 11.00. Efter en times middagspause har vi to timers undervisning med en kaffepause midtvejs. Foreningen sørger for kaffe/te og kage.
PRÆSENTATION:
Aldo er født i Chile, opvokset i Norge og har boet i København i 20 år. Han er kendt for at være en meget dygtig tangodanser og -underviser. Aldo begyndte at studere argentinsk tango i en alder af 18 år i Buenos Aires. Han har undervist i tango nationalt og internationalt, siden han var 20 år. Aldo har koreograferet tangoforestillinger og -shows siden 1998. Derudover er han kunstmaler, sanger og musiker.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 31. oktober 2026 kl. 11:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 31. oktober 2026 kl. 09:00
Sted
Foreningshuset Østergade
Østergade 33
5500 Middelfart
Arrangør
Tango Middelfart
Tlf. +45 29450932
info@tangomiddelfart.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Tango Middelfart bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser